Velkommen til Bornholm
Til nogle af verdens bedste havørredpladser.
FIRMADYST 2011 – LØRDAG DEN 2. APRIL
Så er det igen tid hvor Bornholms Sportsfisker Forenings juniorafdeling Laxene indbyder til firmadyst. Med denne dag ønsker Laxene at give kollegaer og gode fiskekammerater en mulighed for at konkurrere mod andre arbejdspladser, uddannelsessteder, foreninger m.m.
Reglerne for Havørreddysten er følgende:
1. Tilmelding foregår holdvis a 3 mænd/damer. (Flere hold kan tilmeldes)
2. Havørreddysten går ud på at fange havørred fra kysten på sportslig vis med stang, hjul og linie.
3. Hvert hold/virksomhed kan kun få indvejet maks. 3 havørred.
4. Blank fisk (overspringere og grønlændere) tæller vægtmæssigt dobbelt, både i holdkonkurrencen og individuelt.
Der er udsat en vandrepokal til vinderholdet, som er det hold hvis fisk der sammenlagt har den største vægt. Der er 1. 2. og 3. Præmie både i holdkonkurrencen og individuelt. (maks. en individuel præmie pr. fisker)
Fisk skal afleveres renset til indvejning.
Pokalen opbevares af den vindende virksomhed/hold indtil næste havørreddyst.
For at vinde pokalen til ejendom, skal havørreddysten vindes 3 gange af samme virksomhed/hold.
Der er fri start fra morgenen og opvejning fra kl. 16.00, sidste chance for at stille sig i køen er kl. 17.00.
Opvejningen er i vores klubhus på Nørrekås i Rønne, hvor BSF er vært for lidt til maven at varme sig på.
( gule ærter - er sponsoreret af Sportdres )
Øl og vand kan købes.
Pris pr. hold 300 kr.
Tilmelding på email til per@perogsanne.dk med oplysning om holdnavn og er der flere end et hold bedes oplyst deltagernavne på de forskellige hold. Betaling senest fredag d. 25. marts 2011 ved overførsel til BSF’s konto i Nordea, reg. nr. 0650 kontonr. 6500 095 316 med anførsel af firma-/holdnavn.
Knæk og bræk.
Juniorerne i BSF

Tilbage til forsiden
|